FLEX AGRAR

FLEX AGRAR

AGRARØKONOM PÅ DELTID

Drømmer du om en lederuddannelse inden for landbruget – men har svært ved at overskue at skulle på SU? FLEX AGRAR giver dig muligheden for at tage din uddannelse som et deltidsstudie om aftenen, i weekender – når der er tid og plads i din kalender. Hele uddannelsen er på akademi-niveau.

Uddannelsen giver dig de samme kompetencer som den ordinære agrarøkonom, men undervisningen er fordelt over to år i stedet for ét. Det betyder, at du kan arbejde fuld tid – og studere når du har tid.

 

01.

Bliv driftsleder, produktionsleder – eller selvstændig landmand

02.

Bliv direktør, sælger, rådgiver eller konsulent – i eller uden for landbruget

03.

Læs videre på universitetsuddannelser

OPBYGNING & INDHOLD

FLEX AGRAR

Din Flex Agrar tager to år at færddiggøre, og hele uddannelsen er på akademi-niveau. Du vil kunne arbejde på fuld tid under hele uddannelsen. Det kan du, fordi al undervisning ligger om aftenen, i weekenderne – og som selvstudie, hvor du bestemmer, hvornår der skal læses. Når du tilmelder dig vil du få de præcise datoer tilsendt.

OPBYGNING – HVORDAN

FLEX AGRAR

Hele uddannelsen vil være opbygget i moduler. På den måde kører kun ét modul ad gangen, og du vil afslutte hvert modul før opstart på det næste. Modulernes rækkefølge ligger ikke fast, så passer et modul ikke ind i din hverdag, kan du skyde det frem. Dog betyder dette en øget arbejdsbelastning på et andet tidspunkt.

OVERBLIK

FLEX AGRAR

INDHOLD – HVAD SKAL JEG IGENNEM

FLEX AGRAR

På Flex Agrar hæver vi niveauet og arbejder strategisk med virksomhedsledelse. Det betyder, at du skal lære at udforme en strategi for en virksomhed – fx et landbrug – som belyser alle de områder, som er nødvendige.

Økonomi og politik, markedsføringsplanlægning, salgsstrategi og projektledelse er bare nogle af de fag, du skal igennem. Samtidigt arbejder du på at udvikle dine egne lederegenskaber, og vi går meget op i konstant at udfordre dig, så du udvikler dig mest muligt. Virksomhedsudvikling i landbruget dækker temaerne Miljø & ressourcestyring, Produktionsudvikling, Strategi & innovation og Markedsføring, og fylder 30% af hele uddannelsen. Du lærer at arbejde med strategi og markedsføring, samtidig med at du lærer at udforme en strategisk

analyse. Når alle moduler herunder er afsluttet, kan du udarbejde en fulkommen strategiplan for en virksomhed.

Landbrugets økonomi og finansiering fylder også 30% af uddannelsen, og dækker over temaerne Virksomhedsøkonomi og International økonomi og politik. Her lærer du om valutaforhold og konkurrenceevne, du lærer at analysere eksportmarkeder og renteudvikling, og ikke mindst arbejder du med virksomhedsøkonomi.

Strategisk virksomhedsledelse, personlig lederudvikling og hovedopgaven udgør til sammen de sidste ca. 30%, og her indgår blandt andet projektledelse og –styring, lederudvikling og ikke mindst udformningen af din hovedopgave.

TILKNYTNING TIL LANDBRUGET

FLEX AGRAR

Din tilknytning til landbruget er altafgørende for din fremtidige succes som leder i landbruget. FLEX AGRAR er en gylden mulighed for at kombinere teori og praksis fordi du kan afprøve den viden, du får – ude i det virkelige liv. Det giver dig en særlig fordel: den teoretiske viden bliver praktisk brugbar med det samme. Alle eksamener og opgaver under hele

din FLEX AGRAR må tage udgangspunkt i dét, du oplever i dit daglige arbejde. Det giver dig chancen for at afprøve forskellige ledelsesformer, strategier eller økonomiske modeller, og arbejde med en virkelig problemstilling.