SKOLER

GRØN CAMP

ET TILBUD VIA SMARTSKILLS

Grøn Camp er vores betegnelse for de frivillige introkurser. Med Grøn Camp tilbyder vi 8. klasses elever et unikt indblik i, hvad erhvervsuddannelser er generelt – og ikke mindst en dybere forståelse for indgangen Jordbrug, fødevarer og oplevelser. Formålet er at udfordre og kvalificere unge menneskers valg af uddannelse.

Vores Grøn Camp er en anderledes mulighed for at give grundskolens elever et indblik i hverdagen på en landbrugsskole. Elever og lærere overnatter på skolen – og vil opleve ”lejrskole-stemning”,

fællesskab og fritidsaktiviteter på nært hold. Grøn Camp løber over to dage, og vi udarbejder i samarbejde med lærere fra den pågældende skole et program. Programmet vil være en kombination af faglig undervisning, ekskursioner til virksomheder og landbrug i nærområdet samt praktiske opgaver med fokus på høj interaktion.

Vores tilbud Grøn Camp kan fx være en del af biologi-, fysik, kemi- eller samfundsundervisning – og kan derfor nemt bidrage til den faglige undervisning.

PRAKTISK INFO

Det er gratis for både elever og lærere at deltage på Grøn Camp, da det er finansieret via Smartskills.

Den deltagende lærer skal sove på skolen med eleverne – ligesom han/hun forventes at deltage aktivt i undervisning med mere. Sovepladser og pakkeliste udleveres ved tilmelding.