GF 2

Landbrugsskolen
Landbrugsuddannelsen

GF2 - LANDBRUGSUDDANNELSEN

På GF2 – som er grundforløbets anden del, vil dine fingre blive endnu mere beskidte – og din stol endnu koldere. Her går vi nemlig for alvor i dybden med de landbrugsfaglige fag.

Du får lov at beskæftige dig med maskiner og teknologi – både brug, vedligeholdelse og reparation. Vores jordstykke skal du stå for – og du vil også få lov at afprøve dine evner omkring produktionsdyr, fx i malkepraktik.

Biologi og naturfag er grundfag på GF2, som ellers består af en lang række landbrugsfaglige fag – samt valgfag efter dit ønske.

Uddannelsensopbygning-EUD

I løbet af de 20 ugers undervisning vil du opnå generel viden inden for både husdyr, planter, jordbrug og teknik – og meget af din viden vil du få ude i landbruget, i naturen – og på alternative måder.

Din positive indstilling er afgørende for din succes. Vi forventer, at du går ind til opgaver, udfordringer og undervisning med et smil – og at du ikke er bange for at tage kampen op.

Sådan får både du og dine undervisere mest ud af dagen – og kvaliteten af det, du lærer, bliver høj. Det betyder også at vi forventer, at du ”hopper med på vognen”, når vi laver eksperimenterende og anderledes undervisning.

Når du har afsluttet GF2 skal du i praktik i 12 måneder. Det går stærkt, og inden du ser dig om, er du tilbage hos os og klar til at starte på 1. hovedforløb.

tilmeld-moerkeblaa

 

Comments are closed