SKOLER

INTROKURSER

FOR DIG DER GÅR I 8. KLASSE

EUD – Landbrug – fødevarer, miljø & bæredygtighed

Synes du, det er fedt at være ude at arbejde med naturen og dyrene, og kunne du tænke dig at få bedre viden omkring fødevareproduktion? Så skal du vælge introforløbet Landbrug på Agroskolen.

Vi skal lave forsøg med jorden og arbejde med dyrevelfærd, miljø og bæredygtighed. Vi går i marken, og vi skal prøve at køre traktor samt lave forskellige opgaver i maskinhallen. Vi ser også på fremtidens fødevarer og arbejder med dem.

Du får en fornemmelse af, hvad det vil sige at være elev på en landbrugsskole, og du får også information om EUX, som kombinerer landbrugsuddannelse og studentereksamen.

Mødetid: Mandag/tirsdag eller onsdag/torsdag kl. 8.30 – 13.30.

Vi mødes den første dag ved hovedindgangen på agroskolen, hvor der vil være en der byder dig velkommen. Hvis du ikke kan møde, skal du huske at melde fravær til skolen på tlf. 9711 6053 inden kl. 8.30.

Arbejdsform: Du vil være ude noget af tiden, så tag praktisk tøj på/med. Gerne regntøj og skiftetøj alt efter vejret. Der vil være mulighed for omklædning på skolen.

FLYT IND I 2 DAGE

OPLEV ET SKOLEHJEM

På landbrugsuddannelsen er der mulighed for at flytte ind på skolen – og blive en del af et stort uddannelsesfællesskab. På Agroskolen kan du ud over at gå i skolen også dyrke dine interesser i fritiden, læs mere om vores fritidsaktiviteter via linket til højre. Jobmulighederne er gode – og du kan hurtigt komme i gang med din karriere.

 

Om du vil arbejde på et konventionelt landbrug, være konsulent eller rådgiver – eller have et job i fx slagteribranchen, så er der arbejdspladser at få.

Se nøgletal for fx beskæftigelse i erhvervet her.

PROFILER

VÆLG MELLEM VORES TRE FAGPROFILER

AGRO

SELVSTÆNDIG

AGRO

ØKOLOGISK

AGRO

KLASSISK