ER DU OVER 25?

Landbrugsuddannelsen

ER DU OVER 25?

Hvis du har rundet de 25 år, skal du starte på erhvervsuddannelsen for voksne EUV. Uddannelsen indeholder de samme fag, læringsmål og eksamener, som erhvervsuddannelsen for unge, men din uddannelse vil blive kortere – alt efter, hvad du har lavet indtil nu.

EUV1

EUV1 er for dig, der har været ude og arbejde i minimum to år. Din uddannelse vil bestå af to skoleforløb, der svarer til 1. og 2. hovedforløb. Du skal ikke i praktik, da du har opnået solid relevant erhvervserfaring – og du afslutter med en fagprøve. Du har mulighed for at få SU under uddannelsen.

EUV1

EUV2

EUV2 er for dig, som har arbejdet inden for landbruget – i mindre end to år. Afhængigt af din situation er det muligt, at du skal starte på grundforløb 2, det afgør vores uddannelsesleder ud fra netop din erfaring.

Hvis ikke du skal på grundforløbet, starter du direkte på et skoleforløb svarende til 1. hovedforløb, efterfulgt af et praktikophold – og afslutter med et 2. hovedforløb. Uddannelsen vil (uden medregning af et evt. grundforløb) max vare 2 år.

EUV2

EUV3

EUV3 er en mulighed for dig, der gerne vil uddanne dig inden for landbruget, men ikke har nogen erfaring herfra. Du skal starte på grundforløb 2 – og herefter følge praktik og skoleforløb. Det er et adgangskrav, at du har bestået folkeskolens dansk og matematik med 02 efter 7-trinsskalaen.

Er det ikke tilfældet, har du mulighed for at komme til optagelsesprøve (Landburgsuddannelsen – Optagelse og adgangskrav). Har du en kontrakt med en landmand, kan du starte på uddannelsen – selvom du ikke har bestået dansk og matematik.

EUV3

SPØRGSMÅL?

Kontakt uddannelsesleder Kristian Møller – han kan hjælpe dig med netop din situation. Du er også velkommen til at kigge forbi skolen, vi har altid kaffe på kanden.

Comments are closed