SAMARBEJDSPARTNERE

SAMARBEJDSPARTNERE

Stærke netværk og relationer er en vigtig faktor i kvalitetssikringen. Vores samarbejdspartnere er alle nøje udvalgt på baggrund af vores strategiske målsætninger, og vi arbejder kontinuerligt med at udvikle relationer og netværk til eksisterende og nye samarbejdspartnere.

JORDBRUGS- OG LANDBRUGSUDDANNELSER

Synergi er, når en plus en giver mere end to. Og inden for jordbrug- og landbrugsuddannelserne i Danmark, er vi gode til at skabe synergi. Vi samarbejder om mange forskellige opgaver, og videndeling på tværs af institutioner er blevet hverdag.

Videndelingen sker blandt andet på onlineforummet Yammer, hvor Danske Landbrugsskoler har en E-platform til diskussion og deling af problematikker, opgaver og litteratur.

På det overordnede plan indgår vi i et etableret samarbejde med alle jordbrugs- og landbrugsuddannelser i Danmark. Sammen udarbejder vi blandt andet Grundforløbsprøven (i henhold til bekendtgørelse nr. 41 af 16. januar 2014 om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsuddannelser).

Temamøder er et af de arrangementer, som vi deltager i, i forbindelse med det etablerede samarbejde. Her møder vi andre skolers medarbejdere og ledelse, og får sparring samt diskuterer fx mål og krav, eksamensgrundlag, bedømmelsesgrundlag og –kriterier.

Årsmødet for Jordbrugets uddannelser danner desuden grundlaget for en workshop, hvor erfaringer deles – og inspiration udveksles blandt dem, der deltager.

IKAST BRANDE GYMNASIUM

En anden af vores strategiske målsætninger er, at vi vil gøre vores Campusmiljø til et anderledes og inspirerende fællesskab. Det gør vi blandt andet i samarbejde med Ikast Brande Gymnasium. Elever fra gymnasiet bor på Campus, og er en del af vores hverdag. De spiser med, og tager del i de opgaver, aktiviteter – og events, som foregår på skolen.

Ideen med nytænkning af begrebet skolehjem er at udnytte de faciliteter, vi har til rådighed – til at skabe inspirerende miljøer, øge motivationen og ikke mindst at lade vores elever møde andre ligestillede, som har valgt andre uddannelser. Samarbejdet vender begge veje, og fx inviteres vores elever med til gymnasiets foredrag, klatringsaftener, faglige arrangementer – og må bruge alle gymnasiets faciliteter.

Vores EUX-uddannelse udbydes også i samarbejde med Ikast Brande Gymnasium. Undervisningen på EUX-uddannelsen foregår delvist på Agroskolen og på gymnasiet. Vi arbejder tæt sammen med undervisere og ledelse derfra, således at fag, viden og opgaveløsning vil føltes som én samlet uddannelse.

Vi forholder os løbende til Ikast Brande Gymnasiums kvalitetsarbejde og sikrer, at dette lever op til de krav, der stilles. Kvalitetsarbejdet kan findes på gymnasiets hjemmeside.

HERNINGSHOLM IT

Herningsholm IT er en selvstændig enhed under Herningsholm Erhvervsskole, og de varetager vores IT. Samtidigt samarbejder vi med dem på flere parametre – og de er en del af vores strategiske mål omkring digitalisering af Agroskolen.

Et af de tiltag, som samarbejdet har medført er, at vi hvert år rejser til London for at deltage i verdens største teknologimesse for undervisningsmidler. Her finder vi i samarbejde nye og innovative løsninger og ideer, som kan styrke undervisningsmiljøer. 

HERNINGSHOLM ERHVERVSSKOLE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN HERNING

Et af de steder, hvor vi konstant skaber synergi er i samarbejdet med Herningsholm og Social- og sundhedsskolen Herning. Vores samarbejde strækker sig over mange forskellige områder – hvoraf et af de vigtigste er det langsigtede arbejde med at ændre på erhvervsuddannelsernes image.

SKILLS – Erhvervsskolernes dag er et af de tiltag, som er kommet ud af samarbejdet. Her samles hele Ikast Brande og Herning Kommunes 8. klasses elever til en dag i oplevelsernes tegn. Dagen er et strategisk værktøj til synliggørelse af, og branding af erhvervsuddannelserne. Også på området omkring generel markedsføring samarbejdes – idet vi også her tror på synergien.

Et andet samarbejde i samme konstellation er samarbejdet omkring EUD10. Samarbejdet skal styrke den enkelte elev i sit valg af erhvervsuddannelse – og samtidigt give den enkelte en følelse af helhed inden for de fire indgange til uddannelse.

Også optagelsesprøver, ordblindetest og læsevejledning foretages i samarbejdet – og vi tror på, at den tværfaglige sparring gør os bedre til at løse alle opgaverne.

TIETGENSKOLEN I ODENSE

Tietgenskolen i Odense varetager driftsopgaver for os - således at vores drift er optimeret. Det drejer sig om løn- og HR. 

ERHVERVSAKADEMI DANIA

Det er et af vores strategiske målsætninger at sikre, at vi uddanner fremtidens ledere. Derfor har vi indgået et samarbejde med EA Dania. Vi kan sammen styrke den enkelte leders potentiale – og muligheder efter endt uddannelse.

Elever på AgroLeder tager sammen med deres landbrugsuddannelse en akademiuddannelse i ledelse – og åbner dermed muligheden for at tage en universitetsuddannelse. Akademifagene er tilpasset til uddannelsen, og ligger både på Produktionsleder og Agrarøkonom.

Eksamenen foregår som ved enhver anden eksamen, og det er EA Dania, som står for gennemførelsen af denne.

 

 

RELEVANTE FAGLIGE NETVÆRK

HERNING KOMMUNE

I 2015 skrev Herning Kommune i budgetforliget, at flere unge mennesker skal have øget deres kendskab til landbruget – og opleve karrieremulighederne her inden for. Det betyder, at vi er gået i dialog med Herning Kommune om, hvordan dette skal sikres. Et udvalg er nedsat, og der arbejdes på at finde de bedste løsninger til at imødegå dette.

Også brobygnings- og introkurser er på dagsordenen, hvor vi kontant i tæt relation forsøger at styrke og forbedre tilbuddene, så eleven får mest muligt indblik i landbrugets muligheder.

IKAST BRANDE KOMMUNE

I Ikast Brande Kommune sidder vi med i en gruppe kaldet Entreprenørskabsskolen, sammensat af iværksættere, kommunale ledere, skoleledere og lokale forretningsfolk. Formålet er at øge fokus på innovation og nytænkning helt fra grundskolen – med nye og innovative metoder.

Også her brobygnings- og introkurser på dagsordenen, hvor vi kontant i tæt relation forsøger at styrke og forbedre tilbuddene, så eleven får mest muligt indblik i landbrugets muligheder.

VORES PRAKTIKVÆRTER

Praktisk oplæring og undervisning er en vigtig del af landbrugsuddannelsen, og derfor går vi meget op i at have gode relationer til vores praktikværter. Især bruges relationen til sikringen af praktikkens kvalitet, og i hvert enkelt praktikforløb besøges eleven fx minimum 2 gange. Du kan se vores kvalitetsarbejde her. Ydermere er relationen til praktikværterne en vigtig kilde til ny viden og information fra erhvervslivet.

BESTYRELSEN OG DE LOKALE LANDBOFORENINGER

Bestyrelsens arbejde er en vigtig del af vores strategiske arbejde, og det relationen med bestyrelsen er derfor afgørende. Bestyrelsen er ligeledes vores direkte link til vores lokale Landboforeninger. Et netværk som vægtes højt, idet foreningerne har afgørende betydning for vores praktikværter og besøgslandbrug.

BESØGSLANDBRUGENE

Det er vores opfattelse, at den nyeste – og mest effektive måde at drive landbrug på, skal opleves og indlæres ude hos de dygtigste landmænd. Vi har derfor fravalgt at have landbrug på skolen – idet ressourcerne brugt på dette, menes bedre brugt hos dem, som er længst foran.

Det betyder også, at vores elever bruger mange timer – og dage uden for skolen. Derfor er vores relation og samarbejde med landmænd, som stiller deres landbrug til rådighed i uddannelsessammenhænge.

 

 

 

Comments are closed